Categories
Nyheder

Hej, jeg hedder Kåre, og The WP Session, er mit bidrag til at gøre WordPress nemt at arbejde med

Jeg glemte rent at introducere mig selv, og komme med en lille forklaring på The WP Session. Den kommer her…

Med over 10 års erfaring i bygning af hjemmesider i WordPress og 20 års erfaring som programmør, produktudvikler og rådgiver på blandt andet dba.dkthevoice.dkmhcph.com, cricket.dk og havhøst.dk, samt daglig webmaster for kulturvaerftet.dkknejpe-festival.dk og clickfestival.dk, har jeg prøvet de fleste ting du kan komme ud for i et digitalt projekt.

Hvorfor WordPress?

Jeg blev forelsket i WordPress i 2008, og da jeg i 2009 valgte at starte DejligLama.dk, var det et nemt valg at fokusere 100% på WordPress.

Trods udvikler baggrund, valgte jeg bevidst at fokusere på WordPress’ store force: at du med utallige byggeklodser lige ved hånden, kan bygge stortset alt, hvis du kombinere tingene rigtigt.

Open Source

På den måde giver WordPress en 80/20 fordeling som er værd at tage i betragtning når du skal planlægge dit næste online projekt. 80% er allerede kodet i en eller anden form, som kan bringe dig 80% af vejen mod dit unikke mål. Dermed er der kun 20% tilbage som du skal fokusere på.

Og de kloge vælger så at placere 80% af budgettet på de 20%

– men det er en anden snak 🙂

Det er en af de helt store styrker ved Open Source. Og med Open Source, følger også en vis forpligtigelse til at give tilbage til det fælleskab der gratis bygger disse 80% som du og jeg kan basere vores virksomheder på.

Fremtiden

Efter 10år med WordPress er jeg slet ikke færdig, og bare endnu mere dedikeret til WordPress – selvom jeg ikke er blind for den udvikling der foregår på så mange andre platforme.

Noget, mange måske ikke ved, er at missionen med WordPress er at demokratisere udgivelsesmuligheden. Det her været mantraet siden begyndelsen 15år siden – læs den korte version her

At et stykke gammelt software som WP, fortsat dominerer i endnu større grad en tidligere (over 30 procent af internettets hjemmesider, drives af WP), skyldes et stædigt fokus på at gøre det nemt for de fleste, at udgive deres eget indhold, på egne præmisser.

Ja, det betyder at du måske ikke lige får den aller nyeste server-teknologi eller kodesprogsversion ud af boksen, for kodesprog og teknologi ændre sig hurtigt, og det kræver en vis track record, før et valgt kan gøres, for så vigtig en platform som et CMS bør være.

Men hvad WP måske nogle gange mangler i nyheds glimmer, får du så mange gange igen, i styrken bag et stykke software med verdens største udvikler-hold bag sig.

Her bygger vi for at skabe en stabil platform som kan dække de flestes behov, ud af boksen, uden at lukke for din mulighed, for at gøre platformen unik til dit unikke formål.

5 for the future

Det er skørt, det her Open Source, altså at der er en masse mennesker som laver noget – i deres fritid, eller på arbejdet- som de så giver væk. Og, så kan man stadig tjene penge på det, siger de ?!?

Ja, Open Source er måske en skør tanke, men heldigvis er der mange der har set idéen, ikke kun som forbruger af de gratis goder, men også som bidragsyder og giver igen til den fælles kasse af værktøjer vi konstant bygger på.

Initiativer som OS2 (ikke at forveksle med OS/2), er et glimrende eksempel.

I 2014 introducerede Matt Mullenweg – som er CEO for Automattic konceptet “Five for the future”, som et mål for fællesskabet at give tilbage til den fælles platform. Helt konkret er opfordringen at give 5% af ens ressourcer til fællesskabet.

Jeg syntes at et hvert bidrag er forbildeligt, og håber at du vil kigge på den danske del af Communitiet, hvis du selv gerne vil igang med at bidrage.

Mit bidrag

For mit eget vedkommende, har jeg over årende været med til at arrangere både Meetups og et par WordCamps. Derud over er jeg Component maintainer af WordPress Core Privacy component delen – altså GDPR værktøjerne i WordPress som jeg var med til at bygge i 2018.

Læs IT-Branchens interview med mig

Se iøvrigt min officielle WordPress profil her

Få løst dine egne udfordringer - Book en WP Session


Tilmeld dig nyhedsbrevet

Vær med på en lytter og se med når nyeste WP Session udkommer.

Ved at tilmelde dig Nyhedsbrevet acceptere du The WP Sessions privatlivspolitik.

Din e-mail og navn vil blive brugt til markedsføring af The WP Sessions produkter.

By DejligLama

Jeg er uddannet programmør helt tilbage i '99, og oplevede Y2K problematikken i mit første job som udvikler på dba.dk hvor jeg også udviklede mit første (og sidste) content management system fra bunden. Siden har den stået på udvikling, projektledelse og produktudvikling hos en række virksomheder inden jeg stiftede DejligLama i 2009 hvor jeg valgte at fokusere 100% på WordPress.

Idag sidder jeg som webmaster på kuto.dk, clickfestival.dk og knejpe-festival.dk for Kulturværftet i Helsingør og rådgiver om WordPress i DejligLama regi.

Desuden er jeg den ene del af den danske WP podcast WPPodcasten.dk.

Med TheWPSession.com vil jeg vise hvordan klassiske WordPress udfordringer kan løses.

Det er også din mulighed for at få svar og hjælp med de WP problemer du render ind i og få en personlig video som viser og forklarer løsninger på dine udfordringer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *